Handicaproning i din klub

Hvad kræver det af klubben?
Som udgangspunkt er det vigtigt at være klar over, at de fleste handicappede kan klare sig selv - og det vil de også kunne i en roklub. De handicappede roere skal ro sammen med klubbens andre medlemmer, og der er ikke behov for at oprette særlige hold for denne gruppe. Der kan undertiden være brug for en hjælpende hånd til at komme rundt i klubben eller ned i båden.

Det er ikke klubbens ansvar at skaffe specielle proteser eller hjælpemidler til handicappede, som gerne vil ro. Her kan DFfRs breddekonsulent eller DHIF kontaktes for at forsøge at finde en løsning.

Det er en stor fordel hvis jeres roklub starter med at melde jeg ind i DHIF (Dansk Handicap Idræts-Forbund) det koster 200-300 kr. om året. Der kan I få god hjælp og støtte også til eventuelle hjælpemidler.

Hvad kræves af den handicappede roer?
Som DFfRs regler foreskriver, skal man kunne svømme mindst 300 meter. Derudover kræves det, at man er selvhjulpen og dermed kan indgå på normale vilkår i en rask-idrætsklub.

Arrangementer for handicappede roere
DFfR arrangerer handicaprotræf for handicappede roere og andre som har interesse for handicaproning. Formålet er selvfølgelig roning, men også erfaringsudveksling og formidling af ny viden indenfor handicaproning. Derudover vil det også blive forsøgt at afholde lokale arrangementer af lignende karakter.

Information
Er du interesseret i mere information om handicaproning kan DFfRs breddekonsulent kontaktes på telefon 44 44 06 33. Det er også muligt at arrangere et fælles informationsmøde for to eller flere klubber med en oplægsholder fra Handicapidrættens Videnscenter, en handicappet roer og en trænr/instruktør som har viden om handicaproning.

Hvordan begynder vi?
Hvis I øsker at åne klubben for handicappede, er det en god mulighed føst og fremmest at kontakte DFfRs breddekonsulent. Han kan eventuelt skabe kontakt til Dansk Handicap Idræts-Forbunds konsulenter, som ofte er de første, der møder de handicappede idrætsudøvere. Derudover kan I efter eget ønske etablere kontakt til lokale handicaporganisationer angående roklubbens nye tilbud. Det kan gøres i større eller mindre grad og er absolut ikke nogen forudsætning for at gøre det muligt at have handicappede roere i klubben.

Nye roere uden synligt handicap
Handicappede mennesker vil helst integreres som helt "almindelige" raske roere. Så det kan godt være, at der går noget tid fra jeres klub får et nyt medlem, og indtil I finder ud af at vedkommende er handicappet eller svagsynet. Lav ikke problemerne før de reelt opstår, men ring i stedet til DFfR eller DHIF; der er masser af hjælp af hente.

 

Kontakt


Samarbejdsudvalget mellem DFfR og DHIF

Lotte Madsen
Formand for samarbejdsudvalget mellem DFfR og DHIF.
Telefon: 4542 5100
Mail: lottem08@gmail.com 

Karin Schultz
medlem af samarbejdsudvalget for DHIF.

Kenneth Kronborg
medlem af samarbejdsudvalget for DHIF.

Jan Rishave
Medlem af samarbejdsudvalget for DFfR.   

Roklubber med handicaproning
I disse klubber har vi kendskab til, at man har erfaring med handicappede roere. Man er meget velkommen til at kontakte disse for at høre nærmere.

Aarhus Roklub
Flemming Niebuhr,
Telefon: 3012 9825

Fredericia Roklub

Holte Roklub
Lotte Madsen,
Telefon: 4542 5100

Svendborg Roklub
Jan Rishave,
Telefon: 6221 5252

Tissø Roklub
Lis Bay,
Telefon 5927 7999

Silkeborg Roklub

SAS Roklub

LINKS:
Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF)


 

 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack