Der er to rækker for både drenge og piger, junior C og Junior B. I tilfælde af 36 eller flere tilmeldte hold i en klasse, vil klassen yderligere blive opdelt efter aldersklasse.
Ved placering af løbene er der forsøgt størst mulig hensyntagen til, at flere mandskaber benytter samme båd.
Det er vores håb, at klubberne vil samarbejde om etablering af holdbåde – specielt 4X.
Regattaer
Der vil blive afholdt TU-Cup løb ved følgende regattaer:
- Copenhagen Open (2 dage)
- Maribo Regatta (1 dag)
- Sorø Regatta (2 dage)
- Holstebro Regatta (2 dage, lørdag er TU-Cup løbene de samme som årgangsmesterskaberne)
- Aarhus Open (1 dag)
- DM, Aarhus (1 dag)
De 5 bedste resultater/regattaer tæller i den samlede stilling.
Løbsafvikling
Der vil blive afholdt indledende heats samt A-, B-, C, D- (osv.) -finaler efter særlige regler, som kun gælder for TU-Cup løbene.
- I Sorø er det i 2011, på grund af Nordiske mesterskaber, kun muligt at tilmelde den samme roer i 2 løb hver dag, da der ellers ikke var tilstrækkelig plads i løbsprogrammet.
- Kombinationer (på tværs af klubber) i TU-Cup løbene ved Årgangsmesterskaberne i Holstebro (dvs. løb om lørdagen) er ikke tilladt.
- Junior B 4X kan udskrives som: Junior B 4X/4X+.
- I tilfælde af, at der er 4X- og 4X+ i samme løb, startes 4X+ 5 sek. før 4X-.
- Til DM vil der kun blive afviklet A-finaler.
Pointgivning
Point er personlige, derfor kan der kombineres i større bådtyper også på tværs af klubber. Der gives point til den enkelte roer uanset bådtype og hvilken klasse der stilles op i. Det gælder således, at man kan rykke én klasse op. Point tæller kun i den række, de er opnået i.
Sygdom eller udskiftning (på drenge både), der skal bruges drenge til at ro (piger må styre), hvis ikke dette er muligt, må der benyttes piger. Det gælder dog ikke mesterskabsløb, her skal alle roerne være af samme køn, gælder ikke styrmanden.
Endvidere gælder, at hvis en klub ikke kan stille fuldt hold i en klasse, og der ikke er mulighed for at kombinere med roere fra andre klubber, kan piger stille op i drengeklassen. Drenge kan ikke stille op i pigeklassen. Piger som deltager i drengeløb får eventuelle point tildelt i drengetabellen, ikke i pigetabellen.
Den officielle resultatliste med dommerunderskrift er udregningsparameteren.
Point gives for alle placeringer startende fra førstepladsen, som følger: 18-16-14-12-10-8-6-4-2-2-2 osv.. Eventuelle udenlandske bådes placeringer har ingen indflydelse på pointgivningen. Der gives således kun point til danske roere. Det betyder at alle deltagende roere får tildelt mindst 2 point i deres bådtype/klasse.
Cox får IKKE point, på grund af at det er tilladt at bruge voksne træner som cox.
Præmier
Der uddeles præmier som følger:
- Medalje til nr. 1, 2 og 3 i alle A-finaler i 1X, 2X og 4x (Man skal have besejret et hold på vandet for at kunne få præmie/medalje)
- Medalje til nr. 1 i alle B-, C- osv. finaler i 1X, 2X og 4x (Man skal have besejret et hold på vandet for at kunne få præmie/medalje)
Ovenstående betyder at bliver man 1, 2 eller 3 og har ikke slået nogle hold, så uddeles der ikke medaljer.
Ved afslutningen ved DM i Aarhus uddeles der, udover medaljer i de enkelte løb, også præmier til de 3 piger og de 3 drenge i både junior B og C, som efter den afsluttende pointberegning har opnået flest point i løbet af året.
Har 2 eller flere roere lige mange point når løbene ved DM er afviklet, gælder følgende for at finde en afgørelse:
- Flest 1. plader, 2. pladser osv. i årets TU-Cup løb.
- Flest starter i årets TU-Cup løb
Hvis der ikke kan nås en afgørelse deles præmien.
TU-Cup rangliste
Efter hver regatta udfærdiges en opdateret TU-Cup rangliste for henholdsvis piger og drenge, af hvilken det fremgår, hvor mange point de enkelte roere har fået. Ranglisten kan ses på ronings hjemmeside www.roning.dk.
Yderligere information
Kaproningsudvalget/Ungdomslandstræneren