5. og 6. etape af Sea Challenge Fyn

af  Niels Iversen MTU
Bogense til Kerteminde og Kerteminde til Nyborg 5. etape fra Bogense til Kerteminde – også kaldet Kongeetapen, med ikke mindre end 85 km roning for inriggerne, blev noget af en gyser.

Ved afslutning af 4. etape/dag, blev det besluttet at afkorte Kongeetapen til 45 km. idet turen op omkring Fyns Hoved og ned gennem Storebælt blev aflyst, og roerne skulle ro ind i Odense Fjord, hvor mål blev rigget til i Bregnør Fiskeleje.
Vejrudsigten tillod ikke roning af nogen art rundt om Fyns Hoved og ned i Storebælt – varsel om middel vind omkring 7-10 m/s og stød op til 16 m/s fra S/Ø.

At roturen fra Bogense til Bregnør så også blev en meget hård tur for alle roere, går over i Sea Challenges historien bog, er en helt andet ting. Roerne stred sig frem i en stadig middelvind omkring 8 m/s.

Det blev en for alle – meget hård dag på kontoret, alle som en, på vand og på land, knoklede for at alle skulle komme sikkert i land, én enkelt kajakroer kæntrede ved kryds af Gabet, men blev sikkert hentet op i en lokal jolle og bragt til land. Alle deltagende både kom sikkert i land, de fleste meget forsinket i.f. til deres planlagte ro tid på distancen – men stemningen blandt alle deltagere, i Kerteminde Kajakklub sidst på dagen og om aftenen var god og meget positiv, trods dagens hårde udfordringer.

Det blev også dagen hvor Aarhus/Viborg angreb bagfra.
Holdet med Hartmann/Christensen og Mathiasen ville for alvor sætte Københavns Roklubs "karlehold" på plads – og det må siges, at dette skete helt efter bogen. Med omkring 39 min. blev KR banket godt og grundigt i det meget bulede farvand nord for Fyn og ind i Odense Fjord - super flot roet Aarhus/Viborg – og godt kæmpet KR.- I må prøve at undersøge, hvad det er AR/VR holdet gør, som I ikke lige har fået styr på i jeres båd!

Start ved Bogense
Start Bogense Ro-og kajakklub- 5. etape. Aarhus/Viborg ligger yderst ude til venstre KR nr. 2 fra højre.
Krigstaktikken var lagt i AR/VR båden – ”Ro for Sa… - Ro og bliv ved med at ro”… AR/VR vandt over KR med omkring 39 min..
Foto: Niels I


Som det fremgår af resultat listen- en rimelig lang rotid for alle både, for en distance på 45 km.

Inrigger Mix 5. etape
1. 103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89) IN - 05:41:33 - Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
2. 101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91) IN - 05:53:46 - Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
3. 104. Københavns Roklub (HCP 0,95) IN - 06:39:12 - Thorsten Larsen/Karsten Bjerre/Brian Kristensen/Bettina Holck
4. 102. Randers Roklub (HCP 0,95) IN - 06:41:30 - Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen

Inrigger Mix efter 5. etape
1. 103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89) IN - 05:41:33 - Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
2. 101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91) IN - 05:53:46 - Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
3. 104. Københavns Roklub (HCP 0,95) IN - 06:39:12 - Thorsten Larsen/Karsten Bjerre/Brian Kristensen/Bettina Holck
4. 102. Randers Roklub (HCP 0,95) IN - 06:41:30 - Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen

6. etape Sea Challenge Fyn 2011, distance 20 km. fra Kerteminde til Nyborg.

Dagen for enkeltstart for hele feltet, de langsomste både starter først osv. med 1 min. mellemrum, og for de 10 hurtigste både, startes med 2 min mellem.
Gårsdagens dårlige vejr bevirkede, at alle var meget opmærksom på, hvad dagens vejr kunne byde på – men til alt held artede vejret sig eksemplarisk – svag modstrøm, næsten vindstille – på nær de tidspunkter der kom en stille regnbyge ind over området. Feltet roede de 20 km. hurtigt og sikkert igennem.

De 4 deltagende robåde havde start tider i den gode ende af feltet – alle 4 både placeret med start blandt de hurtigste 15 deltagende både.

Nedenstående resultater og tider viser at de 4 deltagende robåde ikke har drukket kaffe og spist kage undervejs fra Kerteminde til Nyborg Strand….
Måske Aarhus/Viborg har haft tid til at indtage "power-ressourcer" undervejs. Sikkert er det at AR/VR roede hurtigere end KR igen på denne distance, og sikkert er det også at AR/VR på hele turen, har haft agter rummet fyldt med alt fra hjemmeblandet müesli over Rulle Marie kiks og utallige slikposer……

Inrigger – Mix 6. etape
1. 103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89) IN - 01:44:11 - Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
2. 101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91) IN - 01:54:41 - Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
3. 104. Københavns Roklub (HCP 0,95) IN - 01:55:47 - Thorsten Larsen/Karsten Bjerre/Brian Kristensen/Bettina Holck
4. 102. Randers Roklub (HCP 0,95) IN - 02:03:05 - Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen

Inrigger Mix efter 6. etape.
1. 103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89) IN - 00:20:28:43 - Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
2. 101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91) IN - 00:21:57:03 - Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
3. 104. Københavns Roklub (HCP 0,95) IN - 00:22:37:31 - Thorsten Larsen/Karsten Bjerre/Brian Kristensen/Bettina Holck
4. 102. Randers Roklub (HCP 0,95) IN - 00:23:23:45 - Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen

KR ved enkeltstarten Randers ved enkeltstarten
Kaptajn Larsen viser sit mandskab vejen til succes i rosporten.
Foto: Niels I 
Randers bådens mandskab sætter hatten og puls uret klar til turbotempo på Storebælt. Selv den gule gummi and i stævnen skulle efter sigende være blevet poleret i dagens anledning…
Møller/Furbo Sørensen/Andersen klar til start ved enkeltstarten i Kerteminde.
Foto: Niels I
Aarhus-Viborg ved enkeltstarten Nybor-Rønne ved enkeltstarten
Mandskabet fra Aarhus/Viborg vil ro enkeltstarten for et klistermærke til Christensen.
Hartmann klar til at trykke den af og Mathiasen holder kursen fri for krydsende vildtsejlende lystsejlere i Kerteminde Lystbådehavn.
Igen en flot andenplads – men rygterne vil sige at Christensen endnu ikke har fået et klistermærke til rospanden….
Nyborg/Rønne båden med Hansen/Kiel og Olsen.
Mandskabet trykker igennem ved starten af enkeltstarten i Kerteminde. Der er heldigvis ikke vildtsejlende tyske lystsejlere eller færger i farvandet, som robåden kunne stoppe.
Foto: Niels

Niels Iversen
Aarhus Roklub




 

07-08-2011
 
 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack