Start i Faaborg og mål i Assens - 44 km roning i super flot ro vejr.
Dagen for opdatering af bådenes tekniske indhold, og dagen for tvivlen blandt roerne…. hvem er nu stærkest……?
Kl. var ikke ret mange da de første alarmer bimlede til morgen – en tom folkeskole er larmende tavs for skrigende skoleunger, lyder uhyggeligt, når ikke mindre en ca. 50 alarmer bimler lidt før kl. 5:00 – så op kom alle mand – altså på nær 2 kajakroere der havde valgt at campere under et halvtag på skolen område….10 min. efter annonceret afgang for bagage bilen, stod de 2 deltagere iklædt kajakhår – og de fik meget travlt!
Miljøet har – siden i søndag aften lige før "godnat" - dampet af en stor spænding.
I starten var jeg meget usikker på, hvad det drejede sig om, men her til morgen kom sandheden frem i morgendisen! De 3 robåde var uhyre spændt på hvad KR's udskiftning i mandskabet betød, Bjerr var taget tilbage til København i går, og Krarup Møller som egentlig var tilmeldt, har fået en skade, hvilket betyder at Holck møder op til som reserve. Ingen tvivl om at KR-båden fik et bedre handicap, og nok ej heller nogen tvivl om at KR-båden ville få større hastighed i dag!
Morgenstunden forløb med den helt store tekniske opdatering. Puls ure justeres, vanddunke spændes op i tilpassede rammer i bådene, liner og løse flag sættes til mindste vindmodstand, rullebanerne afprøves. Ingen roere ved Sea Challenge Fyn 2011 går ned på materiel!
 |
 |
 |
Smarte hurtige solbriller og endnu mere ræser hurtige "havehandsker" – ingen roer går ned på materiel! Foto: Niels I |
Selv flag og liner på bådene blev rettet ind efter den svage vind! Foto: Niels I
|
Rullebanerne afprøves i Nyborg/Rønne-båden. Foto: Niels I |
Kl.8:00 og i kapløb med morgenfærgen til de små øer ud for Faaborg, lyder startskuddet til dagens etape.
4 supertunede 2 årers robåde lå klar – endog meget klar, til at give den fuld skrue.
Nyborg/Rønne må have tunet båden bedst – kom hurtigst fra start, godt fulgt af KR-båden med Holck, Larsen og Kristensen. Herefter kom Randers og Aarhus/Viborg.
Godt 3 timer senere – ca. 31 km. rotur fra Faaborg, dukker robådene op ude på Helnæs Bugt – på vej ind mod overbæringen ved Agernæs. Roerne har stadig fighter blikket skruet på – selv gennem de mørkeste solbrilleglas skimtes ”blikket”, som for en ukendt vil betyde frygt og angst – godt der var rigelig med hjælpende hænder til overbæring eller rettere kørsel med både i én bådvogn – hvor det ene hjul vist har manglet Odense-luft i flere uger.
Et teknisk fradrag i ro tiden på baggrund af ventetid på bådvogn og manglende luft i hjulet, dæmpede roernes frygtelige blik – alt gled som smurt, og alle 4 robåde kom i vandet igen på nordvest siden af dæmningen, for at ro de sidste ca 14 km til Assens.
Ingen tvivl om at alle 4 robåde kæmper til sidste dråbe vand i drikkeflasken – heldigvis er alle etapestarter flyttet fra kl. 10:00 til kl. 8:00 – hvilket bevirker at roerne som oftest vil få gavn af 2 timer med mere rolig vind og ikke de høje temperaturer som midt på dagen.
En anden effekt af den daglige fremrykkede etapestart er også, at alle deltagere får bedre tid til socialt samvær på kryds af robåds og kajak interesser om eftermiddagen, - ikke en uvæsentlig gevinst i den store sammenhæng.
Mandagens resultater på baggrund af opdateret teknik og uvished om den nye reserveroers kræfter!
Inrigger - mix
1. 103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89): 03:58:29 - Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
2. 104. Københavns Roklub (HCP 0,92): 04:09:40 - Thorsten Larsen/Karsten Bjerr/Brian Kristensen/Bettina Holck
3. 101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91): 04:16:33 - Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
4. 102. Randers Roklub (HCP 0,95): 04:27:23 - Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen
Samlede resultat efter 2 etaper:
Inrigger - mix
1. 103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89): 06:32:11 - Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
2. 104. Københavns Roklub (HCP 0,92): 06:59:25 - Thorsten Larsen/Karsten Bjerr/Brian Kristensen/Bettina Holck
3. 101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91): 07:05:32 - Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
4. 102. Randers Roklub (HCP 0,95): 07:21:26 - Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen
Om opdatering af det tekniske udstyr i og på bådene har virket i de 4 både må stå hen i det uvisse.
At KR-båden fik reserveroeren Holck med på holdet har helt sikkert virket – KR sneg sig i dag ind på en 2. plads foran Aarhus/Viborg, i modsætning til gårsdagens resultat, der var modsat.
Nyborg/Rønne ror stærkt, ingen tvivl om det.
Randers Roklub lukkede og slukkede inriggerfeltet med en 4. plads.
I det samlede felt af både kajakker og robåde – 66 i alt, ligger robådene godt og flot.
4. 103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89): 04:26:58 - Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
5. 104. Københavns Roklub (HCP 0,95): 04:31:23 - Thorsten Larsen/Karsten Bjerr/Brian Kristensen/Bettina Holck
9. 102. Randers Roklub (HAP 0,95): 04:40:28 - Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen
11. 101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91): 04:41:55 - Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
Aarhus/Viborg klar til hurtig og kvik start i Faaborg.
Foto: Niels I
Yderligere oplysninger om Sea Challenge Fyn 2011 - www.seachallengefyn.dk eller på www.roning.dk
Niels Iversen/MTU og Aarhus Roklub