Sea Challenge 2011 - onsdag 3.8. - 4. etape

af  Niels Iversen MTU
Middelfart til Bogense - 41 km roning, hvor starten gik over stok og muslingebanker i Fænøsund, sprintfart gennem Lillebælt – stærk medstrøm fik deltagerne af sted i et tempo kun formel 1 ræsere normalt holder sig til. Ned gennem Boring Vig til nordkysten af Fyn mødte deltagerne den første mærkbare vind i håret, og bølger viste sig om stævnen på alle deltagende både.

Her ved 4. etape er alle deltagere stadig med, ingen har meldt fra undervejs. Forplejningen ved Kajakklubben Strømmen i Middelfart – som altid til "tallerkenen fuld af stjerner"!
Det virkede grangiveligt som om grillmad, kaffe og hjemmebag tirsdag aften har været tilsat visse stoffer som ellers ikke må benyttes indenfor sporten…
Alle deltagere i feltet kom ud af starten som om der var en vis mand efter dem – flot så det ud da 4 inriggere stævnede ud fra lystbådehavnen retning Fænøsund og Lillebælt.

Bananer og æbler
Der kommer en båd med bananer – om ikke andet kommer der 4 inriggere
– som oftest lastet med bananer til dagens udfordringer ved Sea Challenge Fyn.
Foto: Niels I

Hurtigt gik det gennem Lillebælt med strøm ind fra agten – ved Strib Fyr prøve mandskabet i Nyborg/Rønne båden at få en ruske tur i strømhvirvlerne, hvor båden fik rimelig slagside og nær tog vand ind over essingen. "Sådan har jeg aldrig prøvet det før" … udtalte Kiel efter landgang i Bogense.

Båden fra Københavns Roklub skiftede igen mandskab – Holck deltog 2 dage i båden, og i dag kom bådens 3. mand fra 1. etape, tilbage på holdet. Bjerr skulle igen drive Københavnerbåde sikkert gennem farvandet fra Middelfart til Bogense samme med Larsen og Kristensen – og set fra land flere steder undervejs på etapen, så så det meget fint ud. Det kan også være at Holck’s coaching af Larsen/Kristensen over 2 dage har virket – det har hele dagen set ud til at der har været et godt og flot glid i båden.

KR prøver vand
KR –mandskabet prøver vand lige før start – nu igen med Bjerr som 3. mand i båden.
Foto: Niels I


Randers mandskabet var glade og tilfredse på første del af dagens etape, medstrøm og tilnærmelsesvis fladt vand var med til at hæve humør og troen på sig selv i båden, men da båden kom rundt i Borring Vig, hvor vind og bølger begyndte at drille, så var det ikke lige mandskabets drømme situation….

Morgenbøn inden start
Randers mandskabet ser ud til at tale med de større magter, lige før starten i Middelfart
– her fornemmes klart en helt stille stund i båden.
Foto: Niels I

Aarhus/Viborg roede tilsyneladende en god og flot etape. Holdet har igen hentet godt ind på Københavner båden – så hvis de takter holder i båden, kan Larsen/Bjerr/Kristensen godt begynde at føle sig lidt truet i den samlede konkurrence for robådene.
Roerne Christensen/ Mathiasen/Hartmann så meget tilfredse ud ved mål - der var overskud til at gå på udkik efter et klistermærke fra Bogense. Christensen manglede også et klistermærke fra Bogense - og Hartmann fremviste sin nuttede lille ræser rospand – men han mente nu at klistermærket fra Bogense Roklub var for stort til hans spand, så gode råd var dyre her i Bogense midt på eftermiddagen, imens roerne nød en tiltrængt kop øl eller kaffe, tilsat hjemmebag fra køkkenet i Bogense Roklub.

Ps.
Klistermærker til rospanden….tja, det får mig til at tænke mange år tilbage, hvor jeg selv gik på udkik efter klistermærker, men det er jo en helt anden historie, og føles som mange år siden. Jeg troede egentlig at klistermærker var yt – men det er de tilsyneladende ikke ….!

Resultater for 4. etape
Inrigger-mix
103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89) IN - 03:31:58 Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91) IN - 03:44:51 Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
104. Københavns Roklub (HCP 0,92) IN - 03:51:59 Thorsten Larsen/Karsten Bjerre/Brian Kristensen/Bettina Holck
102. Randers Roklub (HCP 0,95) IN - 03:55:23 Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen

Samlede resultater efter 4 etaper:
Inrigger-mix
1. 103. Nyborg/Rønne Roklub (HCP 0,89) IN - 13:03:00 Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
2. 104. Københavns Roklub (HCP 0,92) IN - 14:02:32 Thorsten Larsen/Karsten Bjerre/Brian Kristensen/Bettina Holck
3. 101. Århus/Viborg Roklub (HCP 0,91) IN - 14:08:36 Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen
4. 102. Randers Roklub (HCP 0,95) IN - 14:39:10 Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Ande

Det samlede klassement for alle 66 deltagende både/kajakker efter 4 etaper
7. 103. Nyborg/Rønne Roklub IN 03:57:17 - Martin Kiel/Anette Hansen/Geert Olsen
9. 104. Københavns Roklub IN 04:04:12 - Thorsten Larsen/Karsten Bjerre/Brian Kristensen/Bettina Holck
14. 102. Randers Roklub IN 04:06:54 - Michael Møller/Jan Furbo Sørensen/Poul Chr. Andersen
15. 101. Århus/Viborg Roklub IN 04:07:05 - Heidi Christensen/Roland Hartmann/Lene Mathiasen

Kan mærke på roerne at morgendagens store udfordring – Kongeetapen over 80 km for kajakker og 85 for robåde, rumler lidt i systemet…. Men mon ikke en god forplejning i Bogense Roklub og en god nattesøvn i hallen vil hjælpe på disse spændinger?

Sidste nyt – her lige før sengetid i Bogense.
Etapen i morgen torsdag er afkortet. Kongeetapen bliver ikke gennemført fuldt ud på baggrund af vejrudsigten, der lover vind op til 8 -11 m/s. i Storebælt.

Turen bliver gennemført for alle – blot med mål i Bregnør i Odense Fjord, en distance for robåde på 45 km. og for kajakkernes vedkommende 41 km.

Larsen kigger i bogen Aarhus-Viborg
Larsen fra KR kikker i vejviseren efter en
sikker rute for morgendagens afkortede tape.
Foto: Niels I
Mandskabet fra Aarhus/Viborg båden,
Christensen/Hartmann/Mathiasen
Foto: Niels I

Niels iversen
Aarhus Roklub og DFfR-MTU




03-08-2011
 
 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack