DFfR har udstationeret et antal 2-årers langtursbåde rundt i landet i nogle af de mest populære langtursområder. Disse både kan lejes af alle landets roere.
Der findes også en enkelt udstationeret båd i Norge, nemlig i Oslo. Se plakaten her (pdf)
Reserverede uger 2012
Udlån, opdateret status - (pdf - check før bestilling)
Ansøgning foregår skriftligt på blanket (pdf), der skal attesteres af klubbens formand/rochef.
Ansøgningen indsendes til Lise og Allan Pedersen, MTU tidligst muligt før en ønsket tur (dog helst inden for det samme kalenderår, tak!). Ansøgningerne ekspederes i den rækkefølge, de indgår - der må påregnes nogle dages ekspeditionstid.
Priser
Leje af båd: 825 kr/uge eller 165 kr/dag.
Det er ikke længere muligt at leje lejrudstyr til de udstationerede både, men bådene leveres incl. alt sikkerhedsudstyr - se udstyrslisten (pdf).
Til båden i Oslo må man dog selv medbringe værktøjskasse!
Der er også mulighed for at leje både hos den tyske forening af langtursroere "Die Dänemarkfahrer", der har 2-årers langtursinriggere udstationeret i Danmark og ved den tyske Østersøkyst. Se mere her: www.daenemarkfahrer.de.
Uddrag af "Reglement for benyttelsen af DFfR's langtursbåde"
Bådene stilles under alle roeres beskyttelse, og det gøres til en æressag at give materiellet den bedst mulige behandling, samt at gennemføre langturene på en for dansk rosport værdig måde.
Klubben har overfor DFfR ansvaret for, at det hold, for hvilket der ansøges om tildeling af både, har tilstrækkelig erfaring m.h.t. ferielangtursroning.
Holdet er ansvarlig for, at turen gennemføres efter DFfR's langtursreglement, klubbernes egne for rutens forskellige strækninger gældende langtursreglementer samt eventuelle andre af DFfR eller myndighederne fastsatte bestemmelser. Holdet må selv søge oplysning herom hos deres klub, kredsens langtursudvalg eller klubberne på ruten.
Holdet må beregne tiden til turen således, at båden kan være rettidigt fremme på det aftalte sted, selvom dårligt vejr skulle have medført afbrydelse af turen.
Båden med tilbehør, lejrudstyr etc. skal afleveres i rengjort stand. Det enkelte hold hæfter in solidum for skader og mangler, der opstår i tidsrummet fra bådens overtagelse til dens aflevering, som følge for uagtsomhed, forkert behandling af materiellet eller overtrædelse af givne forskrifter og reglementer. Hvis et sådant eventuelt erstatningsbeløb ikke af holdet indbetales til DFfRs motions og turudvalg inden en måned efter påkrav, hæfter holdets klub overfor DFfR, og klubben må derpå selv søge sig betalt hos holdet.