UngdomsOutriggerskole

Outriggerskolen er en sommerlejr for uøvede og letøvede motionesroere i alderen 12-18 år. Outriggerskolen bliver afholdt en uge i sommerferien, som regel fra søndag til lørdag.

Formålet med outriggerskolen er, at deltagerne får nogle nye rokammerater, samtidig med at de får trænet deres outriggerfærdigheder - på nogle nye og spændende måder. Outriggerskolens fokus er på teknik og træning.

Outriggerskolen har ikke præg af en træningslejr, men er heller ikke en landslejr. Træning af færdigheder sker gennem leg og øvelser. Outriggerskolen kan afsluttes med en kaproning. Deltagerne skal regne med at være på vandet 3 gange dagligt.

Overnatning foregår i telte, og deltagerne hjælper på skift med madlavning mv. Det er et krav for deltagelse, at deltagerne er frigivet til roning, men ellers er der ingen krav til romæssig erfaring.

Ungdomsledere er også velkomne til at deltage på roskolen. De trænes ikke, men får mulighed for at se, hvordan træning foregår i praksis.

Outriggerskolen arrangeres af DFfR Ungdom i samarbejde med den klub, hvor outriggerskolen bliver holdt.
 

UngdomsOutriggerskole


UngdomsOutriggerskole 2012
finder sted i Skanderborg,
9.-14. Juli 2012.

UngdomsOutriggerskolen 2011 i Ringsted

Invitation og
Tilmelding.

Sidste tilmelding 1/6-2012


  UngdomsOutriggerskole 2012 - Flyer

 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack