Rygepolitik

Rygepolitik pr. 1. maj 2008 - for arrangementer under DFfR's ungdomsudvalg

Gældende alle arrangementer
For arrangementer under ungdomsudvalget gælder, at det kun er tilladt for deltagere og ledere at ryge, udenfor programsat aktivitet - dvs. at der ikke må ryges mens der roes, leges, spises m.m. Rygning er først tilladt, nør den af DFfR Ungdom udpegede ansvarlige for arrangementet, giver lov.

Der må kun ryges på det angivne sted, som ikke er til gene for nogle andre og ikke lægger op til fælleshygge. Det er aldrig tilladt at ryge i robåde, telte eller indendørs.
Rygning vil være tilladt ved arrangementer hvor der er tilskuere, dog kun uden for det område hvor der er sportslig aktivitet, det vil sige på tilskuerpladsen, i det omfang at det af anden lovgivning er tilladt.

Arrangementer for unge under 18 år
Arrangementer, hvor der deltager ungdomsroere under 18 år, skal alle deltagere under 18 år, der ønsker at ryge, have tilladelse med fra forældre/værge. Denne tilladelse afleveres til den arrangementsansvarlige ved arrangementets start.
Ingen deltagere uden tilladelse må færdes på det område, hvor der ryges, så længe der er rygere tilstede. Dette gælder også, selvom arrangementet officielt er afsluttet.

Cigaretter og andre tobaksvarer, der bliver fundet hos deltagere, som ikke har tilladelse til at ryge vil blive konfiskeret. Dog kan de ved arrangementets start komme og aflevere det til den ansvarlige, som vil opbevare det til arrangementet er slut.

Overtrædelse
Overtrædelse af rygepolitikken vil føre til øjeblikkelig hjemsendelse af den pågældende deltager eller leder for egen/klubbens regning. Den pågældendes klub vil efterfølgende blive informeret om hjemsendelsen og baggrunden herfor.

 
 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack