LM4-, letvægtsfirer

Letvægtsfireren eller Guldfireren er en institution i dansk idræt. Siden bådtypen kom på OL-programmet i 1996 har Danmark vundet tre ud af fire mulige guldmedaljer ved de olympiske lege, en lang række verdensmesterskaber og i perioder på op til flere år ad gangen været ubesejret. I år er en vigtig del af firerens ånd og styrke kommet tilbage i båden, da legendariske Eskild Ebbesen, der har været med ved alle firerens OL-præstationer, har gjort comeback i håb om at sikre sig sin 5. OL-medalje.

Avis

Firerens historie er fyldt med fantastiske resultater, men også perioder hvor det har set sort ud. Det er dog blevet en vigtig del af firerens kultur at man er klar til at toppe når det virkelig gælder, og det har man præsteret i stor stil igennem årene.

Det mindst gyldne OL-resultat kom i Sydney i 2000, hvor man måtte nøjes med bronze. I årene op til havde danskerne ellers været urørlige, og i 1999 havde Guldfireren leveret den verdensrekord som stadig står som en af de relativt stærkeste blandt alle bådtyper den dag i dag. Desværre var uheldet ude, og en knæskade tvang danskerne til at skifte en af de teknisk dygtigste roere på båden ud få uger inden legene gik i gang. På grund af denne tvungne udskiftning regnes det derfor for en af de største bedrifter, selvom bronzen i 2000 formelt er det dårligste resultat fra dansk side ved et OL, og det var tydelig hvordan holdet roede sig bedre i løbet af OL-regattaen mens det nye hold fandt hinanden.

Guld

Når letvægtsfireren har kunnet holde et så højt niveau i mange år, er det netop på grund af den enestående vinderkultur der hersker i gruppen af roere omkring den, og fordi man i mange år har kunnet lave gradvise udskiftninger så nye roere på båden blev oplært grundigt i denne kultur. Derfor var det også en stor positiv overraskelse da den nye besætning i 2009 gik ind på den internationale scene og satte konkurrenterne til vægs med kun den unge Morten Jørgensen som fortsætter fra 2008’s OL-guldhold. Dette hold var lovende og havde farten til at slå alle når det gik godt, men der manglede lidt erfaring og et højere bundniveu, hvilket blandt andet kostede en del resultater i anden halvdel af sæson 2010.

Morten

Morten Jørgensen

Kasper 

Kasper Jørgensen

Derfor er det en stor force for fireren at have Eskild Ebbesen med ombord igen. Eskild kunne dog ikke melde sig til båden uden videre, og hele vinteren 2010/2011 gik med at vælge den stærkeste konstellation ud fra en seksmandsgruppe. Via denne selektionsproces kom endnu en udskiftning, da Jacob Barsøe overtog den ene styrbordsåre, mens Kasper Jørgensen der har siddet på båden siden 2009 forsvarede sin plads.

Jacob

Jacob Barsøe

Eskild

Eskild Ebbesen

Holdet består dermed af Eskild Ebbesen, Jacob Barsøe, Morten Jørgensen og Kasper Jørgensen, hvilket giver et sundt mix af erfaring og ungdommelig råstyrke. Der er dermed banet vej for en ny periode med dansk dominans i letvægtsfirer.

Herunder kan du se et klip fra en af de dage hvor den 4-årige olympiske cyklus blev afsluttet med en perfekt dansk kraftpræstation:

Herunder kan du desuden se Guldfirerens historie i resultater siden begyndelsen i 1994, hvor båden afløste letvægtsotteren som primær satsningsbåd i DRC på grund af firerens indplacering i det olympiske program fra og med 1996-legene:

Verdensmesterskaber:

1994, Indianapolis, USA: Guld

1995, Tampere, Finland: Sølv

1997, Aiguebelette, Frankrig: Guld

1998, Köln, Tyskland: Guld

1999, St. Catharines, Canada: Guld

2001, Luzern, Schweiz: Sølv

2002, Sevilla, Spanien: Guld

2003, Milano, Italien: Guld

2005, Gifu, Japan: Ingen deltagelse

2006, Eton, England: Ingen deltagelse

2007, München, Tyskland: Nr. 6

2009, Poznan, Polen: Sølv

Olympiske lege: 

1996, Atlanta, USA: Guld

2000, Sydney, Australien: Bronze

2004, Athen, Grækenland: Guld

2008, Beijing, Kina: Guld

 

 

 

 

 

 

 

 

Du kan desuden finde udvidet historie, biografier og fotoalbums på firerens hjemmeside www.guldfireren.dk På siden er der også mulighed for at skrive en hilsen i firerens gæstebog

 

 

Letvægtsfirer

Olympisk: Ja
Antal roere: 4
Antal årer: 4
Bådens længde: 11-13 m
Bådens bredde: 42-46 cm
Bådens vægt: min. 50 kg
Verdensrekord: 5:45,60 (Danmark, 1999)
boelge
td
Topdanmark_spot_logo
 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack