W1X, damesinglesculler

Fie Udby er det store tunge håb for dansk roning i de kommende år, efter at hun viste at hun kan følge med de bedste ved EM i 2010. Fie fik desværre en rygskade inden VM, som hun kæmpede i næsten et halvt år for at komme af med, men hvis hun finder takterne i singlesculleren igen, er hun virkelig et trumfkort for dansk roning. 

Den tunge damesinglesculler er nemlig et af det internationale roforbund FISAs såkaldte Blue Riband Events, hvilket vil sige at det sammen med den tunge herresculler samt de tunge ottere for begge køn søges fremhævet som noget specielt. Danmark har dog ikke tradition for repræsentation i den tunge damesculler, selvom man har haft atleter i verdenseliten i bådtypen tidligere.

Fie2

I 90'erne var Trine Hansen således en af verdens absolut bedste scullerroere, hvilket for alvor blev cementeret med en bronzemedalje ved de olympiske lege i Atlanta i 1996. Siden da har der generelt været satset på større bådtyper som dobbeltsculler, -firer og toer uden styrmand, og det internationale damesinglescullerfelt har sjældent haft dansk besøg.

Men i 2010 blev den daværende damedobbeltfirer splittet op i mindre både, og det var slet ikke nogen dårlig idé. Kort tid derefter lå Fie og pressede legendariske Ekatarina Karsten og den kommende verdensmester Frida Svensson til Europamesterskaberne, og med mere træning i båden kunne det have været Fies VM på New Zealand. Desværre sprang en gammel rygskade op under træningslejren, og Fie måtte melde af til mesterskaberne og prøve at få ryggen helet igen. Det tog lang tid, og i 2011 ser vi hende formentlig først i topform til VM, hvor den altafgørende OL-kvalifikation skal roes hjem.

Hvis Fie kan finde og bygge videre på de takter hun viste ved EM i 2010, kan hun blive et af de helt store navne i international roning i de kommende år.

 

Danmarks Rocenter


Skovalléen 40
2880 Bagsværd
Tlf.: 4449 4070

Sportschef: Lars Christensen
Mail: lch@roning.dk
Tlf.: 2514 5640

td
Topdanmark_spot_logo
KPMG
 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack