Sekretariatet har med udgangen af marts 2010 opsagt den kollektive ansvars-forsikring for sejlads med motorbåde. (Forsikringen dækker det erstatningsansvar din klub kan pådrage sig ved sejlads med motorbåd.)
Vi har gennem længere tid arbejdet med at vurdere behovet for denne forsikring og konstateret, at i en del tilfælde har der har været tegnet ansvarsforsikringer for motorbåde både i klubben samt i forbundet. Desuden er det ikke alle klubber, der har brug for denne dækning.
Det er derfor yderst VIGTIGT, at den enkelte klub vurderer sit eget behov for ansvarsforsikring for motorbåde.
TRYG starter i begyndelsen af 2010, i samarbejde med Dansk Forening for Rosport en kampagne og alle klubber vil blive kontaktet af en medarbejder fra TRYG for herved at kunne få et samlet overblik over deres forsikringsbehov.
Hvis du vil vide mere om de kollektive forsikringer som DIF/DGI har tegnet og som din klub automatisk er dækket af kan du få oplysninger på www.idraettensforsikringer.dk