Fie Udby Erichsen fik overrakt blomster og en gavecheck ved Danmarksmesterskaberne i indendørsroning i Gladsaxe Sportshal lørdag den 29. januar, idet hun er blevet valgt til årets roer 2010.
Fie kommer oprindeligt fra Hobro Roklub og dyrker rosporten i Roforeningen KVIK. Hun har vundet junior og senior mesterskaber i båd som på roergometer. Som junior blev det til junior VM-bronze i dobbelsculler, og hun har sat adskillige verdensrekorder på roergometer. Hun holder stadig verdensrekorden for 11-12 årige på roergometer. Som senior vandt hun bronze i firer uden styrmand i 2008 og har mange flotte VM-placeringer.

Fie Udby Erichsen - Årets Roer 2010. Foto: Svend Aage Nielsen/rowing.dk
I 2010 blev det til flere Danmarksmesterskaber; i singlesculler og dobbeltfirer og individuelt på roergometer. Årets flotteste resultat kom ved EM i Portugal i september, hvor hun blev nr. 4 i singlesculler i den olympiske åbne klasse for kvinder og var tæt på en medalje.
Se video fra Fies DM-løb samt Årets Roer 2010 her.
Stort tillykke på vegne af Dansk Forening for Rosport
Morten Espersen
Formand, Dansk Forening for Rosport