Dragør Roklub var i weekenden vært for ungdomsvintertræf for roere mellem 9 og 18 år. Temaet var 'de olympiske lege', og udover en masse sport og aktiviteter, var der også oplæg fra OL-guldvinderen Mads Kruse-Andersen samt masse af hygge roerne imellem.
Cirka 115 unge roere og ledere brugte weekenden den 4.-6. februar på Dragør skole, hvor DFfR holdt vintertræf. Herunder fortæller flere af de unge roere om deres oplevelser på vintertræffet:
Video: Vintertræf 2011 i Dragør Roklub - interview med unge roere om deres oplevelser.
OL-guldvinder i letvægtsfirer fra OL i Beijing, 33-årige Mads Kruse-Andersen, holdt oplæg om sine mange store oplevelser i rosporten, hvor han først blev juniorverdensmester, senere dobbelt verdensmester og senest nåede han sin drømmemål efter 15 års kamp: Titlen som olympisk mester sammen med Guldfireren. Mads har selv været på mange lejre og træf da han var ung, og det betød meget for hans videre karriere inden for rosporten.
Video: OL-guldvinder Mads Kruse-Andersen fortæller om OL-guld og drømmemål på vintertræf.
(Jeg skal samtidig beklage lydkvaliteten visse steder i videoerne, der var lidt bøvl med mikrofonen.)
/Brian Martin Rasmussen - presseansvarlig i Dansk Forening for Rosport