af
Anna Karina Eli Gravad. Foto: Christian Meyer, Kongehuset.
To stærke kvindelige roere, og Knud Erik Jensen formand Hadsund Roklub, var til haveselskab med hele den kongelige familie.
De har alle tre et kæmpe hjerte for rosporten, og yder timevis af frivilligt arbejde. Tirsdag den 19. juni 2012 blev de hædret for utrættelige indsats. Merete Leisted Busk, Sorø Roklub, Kate Skavin, Skovshoved Roklub og Knud Erik Jensen, formand Hadsund Roklub. Alle var inviteret til haveselskab med hele den kongelige familie i Orangeriet på Fredensborg Slot.
”…Det var en storslået oplevelse” fortæller Kate Skavin. ”Jeg fik en snak med Prins Henrik om dansk roning og Prinsgemalen spurgte nysgerrig til forventningerne til de danske OL roere. Personligt syntes jeg også det var fascinerende at være sammen med så mange mennesker, der har det samme frivillige gen som Merete og jeg.”
Merete Busk, der var indstillet af Sorø kommunes borgmester til Kongehusets påskønnelse af de frivillige, var imponeret over arrangementet. ”…Der var en helt særlig stemning da de kongelige ankom. Alle var spændte. Ret hurtigt blev stemningen dejlig afslappet, og det var en kæmpe oplevelse at være med” fortæller Merete Busk, der under hele arrangementet blev fulgt af TV2 East.
Flere hundrede frivillige var inviteret til kongehusets havefest. Både kendte skuespillere, sangere, og repræsentanter for alverdens frivillige organisationer var inviteret.
”…Jeg fik en snak med den tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, og så måtte jeg også høre Lisbeth Dahl om hvad det var for noget frivilligt arbejde hun lavede” fortalte Merete Busk.
”…Jeg er super stolt over at være inviteret med til et sådanne arrangement” fortalte Kate Skavin. ”Jeg fik en snak med Prinsesse Benedikte og inviterede hende til Danish Open i Coastal. Prinsessen syntes det lød spændende og vil meget gerne have en invitation fra os. Det syntes jeg er flot. For mig var denne anerkendelse et kæmpe skulderklap. Jeg følte mig virkelig værdsat!.”
TV2 Easts optagelser med Merete Busk bliver vist den 4. juli 2012.
Knud Erik Jensen, formand Hadsund Roklub, var indstillet af Mariager Fjord kommune til deltagelse i det festlige arrangement.
Se billeder fra arrangementet på Kongehusets hjemmeside. Klik her.