Turledersymposium 2. - 5. juni 2011
Tur- og langtursroning er et kerne-aktivitetsområde for DFfR og for klubberne, og med dette symposium sætter vi øget fokus på denne aktivitet ved at uddanne nogle mulige, nye turledere der kan "praktisere" i såvel klubber som kredse og på DFfR-plan – til gavn for roere, der ønsker spændende og udfordrende ture med gode natur- og friluftsoplevelser i ind- og udland.
Erfrarne langtursstyrmænd og mulige, kommende turledere kan melde sig til dette symposium og få mulighed for at udveklsle erfaringer og prøve nye ting.
Kursets formål:
Videreudvikling af L-styrmandskundskaber indenfor områder som: roning i fremmed farvand, skærgårdsroning, roning i en stor havn som Gøteborgs, oplevelser, eventroning, planlægning af langture og rollen som turleder.
Programmet vil være en blanding af praktik i robåd og teori, såvel på land som til vands – såvel som forberedende opgaver forud for kurset.
Deltagere:
For at deltage i dette forløb skal du:
· Være langtursstyrmand (mere eller mindre erfaren)
· Brænde for turroningens glæder og oplevelser og kunne lide at tage af sted i en enkelt båd, med et hold
- eller kunne tænke dig at være turleder og planlægge ture for flere bådhold, hvad enten det er dags-ture, weekendture eller ferie- og oplevelsesture/extremture
· Være indstillet på at deltage aktivt og at løse stillede opgaver forud for kurset, eventuelt to og to i samarbejde, samt at fremlægge resultaterne heraf for øvrige deltagere
· Medbringe personligt udstyr til en 4-dages langtur i inrigger
Form/program:
Kurset er et praktisk kursus over en forlænget weekend. Der er afgang til kursusstedet Kr. Himmelfartsdag torsdag den 2. juni. Vi pakker både på trailer fra kl. 13.0 i Skovshoved Roklub. Herfra kører vi kl. 16.00. Hjemkomst søndag den 5. juni senest kl. 16.00. Symposiet afholdes i den svenske skærgård med base lige syd for Gøteborg havn og elvens udløb, direkte ud til skærgården. Vær forberedt på overnatning i telt. Det gennemføres som en langtur med deltagelse fra alle i de fælles gøremål – altså efter "learning by doing"-princippet. Kursus starter og slutter med fælles transport af roere og robåde fra Skovshoved og Gøteborg.
Emner:
Der vil blive undervist og coachet i følgende emner både teoretisk og praktisk:
· L-styrmanden i fremmed farvand
· Kort, kompas og GPS
· Tillægning og landgang på alternative og uvante steder
· Roning og styring i bølger
· Roning i skærgårdsfarvand
· Langtursstyrmanden som turleder
· Hvordan bliver en langtur/ferietur en succes for alle?
· Lækker madlavning med simple midler
· Planlægning af en langtur med de opgaver/udfordringer, der er fra start til slut
· Vanskelige situationer, man kan komme ud for at skulle tackle – osv.
Deltagerantal: maksimum 14 deltagere, minimum 12 (svarer til seks hhv. fire 2-åres både)
Deltagerpris: kr. 1.500 kr. som dækker både, kursusudgifter og forplejning. (Der må påregnes egenbetaling i forbindelse med transport, men der organiseres samkørsel og deling af udgifter for kørsel Skovshoved til/fra Gøteborg via Helsingør/ Helsingborg.)
Tilmelding: Senest 15. maj på sædvanlig DFfR-tilmeldingsblanket med underskrift fra egen klub. Efter tilmeldingsfristens udløb udsender DFfR's sekretariat en faktura på deltagergebyret.
Spørgsmål / nærmere oplysninger kan fås samme sted eller via:
Niels Ryhding, niels@ryhding.dk 45869797 (aften)
Kate Skavin, kate@skavin.dk 40868983
Jesper Skavin, jesper@skavin.dk 45888983
Pia Østergaard, pia.aabo@gmail.com 38795226 På gensyn til en god og lærerig oplevelse!
Jesper Skavin (Skovhoved Roklub), Kate Skavin (Skovhoved Roklub), Pia Østergaard (DSR)og Niels Ryhding (Rungsted Roklub)