"Træning for alle"-kursus

Er træning kun for kaproere? Eller er det kun kaproningsklubber, der kan have glæde af en klubtræner?
Nej, vel, men måske har din klub slet ikke tradition for at træning kan indgå som et element i de daglige roaktiviteter. Måske savner du inspiration til at sætte noget struktureret træningsaktivitet i gang i din klub, uden at I af den grund behøver at være kaproere. Og så er dette kursus måske lige noget for dig.

Formål:
- at give deltagerne inspiration til at højne kvaliteten af motionsroningen i deres klubber, hvad angår roteknik, træning og motivation til nye tiltag i klubben. Deltagerne bliver startskuddet på et nyt netværk i dansk roning, Kurset har fokus på motionsroning og –træning, primært i inriggere, men også på motionsroning i outriggere.

Følgende emner vil blive taget op til debat og inspiration:

  • Motivation af klubben, roerne, trænerne til at prøve noget nyt
  • Hvad har klubben ud af det?
  • Hvad får roerne ud af det?
  • Hvordan kommer jeg i gang – hvilke muligheder har jeg i min klub?
  • Træning på vand og land
  • Træningsdagbøger
  • Kend dine muskler
  • Hvad betyder kosten for træningen?
  • Hvordan kan jeg bruge netværket?
  • Hvordan skal jeg træne til Langdistance, marathonroning med mere
  • Rospinning på vandet!!

Deltagere:
Alle roere med træningserfaring eller bare med lyst til at udvikle roningen i sin klub kan deltage. Det vil være en fordel at have fuldført et eller flere af Modul A, B, C eller D kurserne, men er ikke et krav.

Netværksgave til deltagere – en overraskelse

Form: Kurset vil være en blanding af oplæg fra arrangørernes side blandet med debat og gruppearbejde. Der vil blive praktik i ergometer/robassin - og på vandet, hvis vejret tillader det.
Da der vil blive lagt vægt på at få startet et netværk af motionstrænere, er det vigtigt, at deltagerne er til stede under hele kursusforløbet.

Kurset forventes pt. at foregå en weekend, enten lørdag eller søndag fra kl. 9-18.

 
 

Sculler kurser i Tyskland

Enjoyrowing indbyder til sculler kurser i Saar og Ratzeburg

På nedenstående link kan du se information om kurserne i henholdsvis Saar og Ratzeburg i singelsculler - Information om kurserne

Nedenstående billed viser kursusoversigten samt i linket -  Datooversigt 
  Saar

 

 

 

 

 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk
Danmarks Idræts-Forbund          St_snack