Modulet er en overbygning til Outriggerskolens modul A og tidligere års outriggerskole for voksne. Det henvender sig til voksne roere, som har lidt erfaring med roning i outriggede både, og som ønsker at komme videre med outriggerroningen og herunder forbedre teknikken i rotaget.
I modul B vil fokus være rettet mod hvordan man får rotaget, rytmen og farten i båden til at gå op i en højere enhed, og dermed giver den enkelte roer i båden den bedste oplevelse ved roning.
I dette modul undervises i følgende emner:
• Det ideelle rotag i en outrigget båd
• Indstilling af udstyr i båden som kan påvirke rotaget og balancen
• Gennemgang af afvigelser fra det ideelle rotag på den enkelte deltager
• Individuelle øvelser til den enkelte deltager for at opnå det ideelle rotag
Roning vil foregå i både singlesculler, dobbeltsculler og firer.
Der vil i dette kursus blive benyttet videooptagelse af deltagerne fra følgebåd.
Outriggerskole modul B program
Kursister: Det forudsættes at kursisterne er frigivne roere, og har deltaget på outriggerskole for voksne, modul A.
Kursusform: Kurset afholdes fra lørdag kl. 09.00 til søndag kl. 16.00. Kurset afholdes i en roklub, og der er mulighed for overnatning.
Pris: 1250kr.