Formål: At give kursisterne basisviden om arbejdet med ungdomsroere og ledelsesfunktioner i ungdomsafdelingen. Kurset giver også kursisterne nye ideer til det daglige arbejde, ligesom kurset vil udvikle den enkelte kursist som leder og person.
Emner: Undervisningen, som for en stor dels vedkommende foregår via oplæg og gruppearbejde, indeholder følgende:
- lederroller og funktioner
- organisatoriske forhold
- formidling og kommunikation
- planlægning af ungdomsarbejdet i klubben
- psykisk og social udvikling af børn og unge
- drøftelse af aktuelle emner
Se lektionsplan her (pdf)
Der lægges stor vægt på holdningsprægede diskussioner samt socialt samvær. Kurset omfatter 17 undervisningstimer.
Kursister: Kurset henvender sig til klubledere, som ønsker at beskæftige sig med ungdomsroning.
Kursusform: Kurset afholdes fra lørdag morgen til søndag eftermiddag og foregår i en roklub.