Konkurrenceroning er ikke forbeholdt eliten, men er tilbudet til alle, der har lyst til at måle sig med andre
Kortbanestævner
Dette dækker alle regattaer for hvad man kan kalde "traditionel kaproning", dvs stævner for primært outrigget materiel på afmærkede baner.
Her kan i flæng nævnes Copenhagen Open, Sorø Regatta, Aarhus Open og ikke mindst 8GP/4GP turneringen.
I denne kategori falder også stævner, hvor distancen er længere end kaproningsbanernes 2000m, for eksempel Odense Langdistance og Copenhagen Harbour Race.
Langdistancestævner
Langdistanceturneringen hører helt klart til her, men der er andre, for eksempel Marathonroningerne (Karlebo og Jysk Marathon) - og det lidt mere ekstreme, som f.eks Sea Challenge Fyn. Materiellet er typisk langtursbåde, dvs inriggere.
Indendørs roning
Her er også et bredt udbud:
Vinter-8GP, en turnering, hvor roerne roer hjemme i deres egen klub og samler point sammen over flere omgange.
Der er åbne regionale mesterskaber, Euro Slide stævnet og så naturligvis DM i ergometerroning.
Internationale tilbud
Der tikker jævnligt invitationer ind til stævner i udlandet, og de begrænser sig absolut ikke til eliten.
Head of the River Thames, Henley Regatta, Götaälvrodden, blot for at nævne nogle få.
Stævneform, distancer og bådtyper varierer meget i denne kategori.
Find events for alle ro-genrer på FISAs hjemmeside worldrowing.com