Igen i år afholder Dansk Forening for Rosport arrangementer for ungdomsroere fra hele landet.
Vi har også i år to tilbud at byde på, som henvender sig til forskellige type roere.
UngdomsOutriggerroskolen er et tilbud til roere under 19 år, som ønsker at prøve eller blive bedre til at ro outrigger. Ugen vil gå med, at man bliver sat ude i forskellige outriggede både. Her får man lov til at træne med de andre deltagere.
UngdomsOutriggerskolen har ikke præg af en træningslejr, men er heller ikke en landslejr. Træning af færdigheder sker gennem leg og øvelser. UngdomsOutriggerskolen kan afsluttes med en kaproning. Deltagerne skal regne med at være på vandet 2-3 gange dagligt.
Overnatning foregår i telte, og deltagerne hjælper på skift med madlavning mv. Det er et krav for deltagelse, at deltagerne er frigivet til roning og kan svømme, men ellers er der ingen krav til romæssig erfaring.
UngdomsOutriggerroskolen foregår i uge 28 fra den 9. - 14. juli 2012 i Skanderborg Roklub.
Se mere under Aktiviteter -> Ungdomsroning -> Aktiviteter 12-18 år -> UngdomsOutriggerskole
UngdomsLandslejren er en sommerlejr for ungdomsroere i alderen 12-18 år, som primært ønsker at ro i inrigger.
Deltagerne får en masse nye og gode kammerater i alle dele af landet, samtidig med at de dyrker rosporten på motionsplan.
UngdomsLandslejren er en rolejr, og derfor ror vi så meget som muligt. Selvfølgelig vil der også være aktiviteter, som er baseret på hygge og socialt samvær.
Overnatning foregår i telte, og deltagerne hjælper på skift med madlavning mv. Det er et krav, at deltagerne er frigivet til roning i inrigger, for at kunne deltage på lejren; udover dette er der ingen krav, og alle kan deltage uanset roerfaring.
UngdomsLandslejren forgår i uge 30 fra den 22. - 27- juli 2012 i Vordingborg Roklub.
Se mere under
Aktiviteter
->
Ungdomsroning
->
Aktiviteter 12-18 år
->
UngdomsLandslejr
Ungdomsudvalget og DFfR glæder sig til at se rigtig mange ungdomsroere i løbet af sommeren.