Udvikling af klubben eller bedre udnyttelse af bestyrelsens arbejdskraft kan man finde ideer til mange steder.
Danmarks Idræts-Forbund har udviklet nogle tilbud, der sætter fokus på at videreudvikle din klub og gøre en god klub endnu bedre.
Læs mere på www.dif.dk. Her findes både rådgivning og kursustilbud til klubber og klubledere.
DFfR's konsulenter kan også benyttes i klubudviklingsprocessen.
Udviklingskonsulenter (Breddekonsulenter)
Breddekonsulentaftalen 2008-2009 tager udgangspunkt i nedenstående sætninger fra DFfR’s breddepolitik:
”Der er imidlertid en stigende tendens til, at medlemmerne søger en højere grad af personlig udvikling og går efter mere målrettet og struktureret roning, tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov.
Det efterlader et behov for flere individuelle tilbud til disse medlemmer.
Udfordringen gælder både unge og voksne medlemmer, men DFfR har en særlig opgave at løfte i forhold til de unge, da det samtidig er dem, vi har sværest ved at fastholde i sporten.”
På baggrund af dette er der formuleret følgende målsætning i DFfR´s breddepolitik:
- Give den enkelte roer mulighed for at udvikle sig roteknisk og fysisk
- Sikre adgang til struktureret træning/ motion
- Tilbyde kvalificerede uddannelsestilbud
som udmønter sig i følgende indsatsområder:
1. Gode ungdomsledere
2. Rekruttering af ungdomsroere
3. Velfungerende klubber
4. Fastholdelse
Klubkonsulenter
Ungdomskonsulenter
"ungdomskonsulenter, som hver skal besøge 3 klubber/ungdomsledere i perioden. Besøgene skal afholdes under og efter en normal ungdomstræning i klubben og vejledningen skal tage udgangspunkt i den oplevede træning. Derudover drøftes andre relevante problemstillinger for ungdomslederen som f.eks. forældresamarbejdet, samarbejdet med klubbens bestyrelse, igangsætning af nye aktiviteter mm. Efter hvert besøg skal ungdomslederen have styrket troen på egen kunnen, have fået ideer til løsning af eventuelle problemstillinger og have fået ny inspiration til aktivering af ungdomsroerne." - beskrivelse fra Breddekonsulentaftalen 2008/2009.
Disse konsulenter skal hjælpe og støtte eksisterende og kommende ungdomsafdelinger i de danske roklubber med råd og vejledning i arbejdet med ungdomsroere.
Ungdomskonsulenterne er alle erfarne ud i arbejdet med ungdomsafdelinger. En beskrivelse af hver af de nuværende i alt 6 konsulenter vil komme snarest muligt.
Ungdomsudvalget har det politiske ansvar for ordningen og for krav til konsulenternes kompetencer og kvalifikationer.
Ordningen er gratis for klubberne.
Ønsker man at få besøg af en ungdomskonsulent, skal man kontakte sekretariatet (breddekonsulenten), som sørger for administration og koordinering af ordningen.
Kontakt: dffr@roning.dk eller ring på 4444 0633