UNGDOMSRONING

Hvad er Ungdomsroning?

Det er svært at beskrive kort, hvad ungdomsroning er. Ungdomsroning er nemlig mange ting på én gang.

Sjov og ballade, motion, træning, hygge, kaproning, ferieture, regattaer, ungdomstræf og meget meget mere

Hvis du har lyst til at dyrke sjov sport, som giver god motion, styrke, store oplevelser og mange gode venner og kammerater - så er roning helt sikkert noget for dig!

Nogle roklubber dyrker meget kaproning, og andre klubber er mere motionsklubber. I de fleste roklubber kan du finde lidt af det hele.

Roning er en sport for både piger og drenge.

Når du er medlem af en roklub, så ror du som regel 2-4 gange om ugen. Om vinteren ror du i romaskine, svømmer og mange andre ting, så der er aktiviteter for ungdomsroere hele året rundt.

   
 

Både og andet udstyr
Der er mange typer af robåde. Nogle roklubber har alle bådtyper, og andre har kun én bådtype. Det er derfor forskelligt fra roklub til roklub, hvilke bådtyper, du kommer til at ro i.

  • Inriggede både: robåde til at ro stærkt i, og til hygge- og ferieture. Båden er meget stabil og kan også ro i bølger og i blæsevejr.
  • Outriggede både: robåde til træ¦ning og leg for fartglade roere. Kræver mere koncentration og koordination end inriggede både, men kan læres af alle, og giver en fed fornemmelse af succes, når du har lært det.
  • Gig-både: robåde som er en mellemting mellem en inrigget og en outrigget båd. Kan både ro i bølger og ro stærkt.
    Roklubberne har alt det udstyr du skal bruge: robåde og redningsveste og det eneste, du selv skal have med, er træningstøj og skiftetøj.

Hvis du har spørgsmål omkring ungdomsroning, så er du meget velkommen til at kontakte  ungdomsudvalget.

 
facebook
 

april 

Dansk Forening for Rosport, Skovalleén 38A, 2880 Bagsværd - Telefon: 4444 0633 Mail:dffr@roning.dk