På hovedgeneralforsamlingen den 17. marts 2012 skal der vælges nye medlemmer til hovedbestyrelsen.
Kunne du tænke dig en plads i den båd, som skal tegne fremtiden for dansk roning, så er der fire bestyrelsesmedlemmer på valg, hvoraf de tre genopstiller.
Du behøver ikke at have 20 års erfaring i rosporten, være verdensmester eller kende gud og hver mand. Det vigtigste er, at du VIL, har tid og brænder for sagen – at udvikle dansk roning.
Hovedbestyrelsen har lavet en visionsplan for de næste ti år. Vi kalder den vision 2022, og den er bygget op over et centralt element – udvikling. Hovedbestyrelsen brænder for at forny rosporten, og at hjælpe klubberne til at skabe masser af liv lokalt.
Har du masser af idéer, og kan du se dig selv være med til at løfte dén opgave – så kontakt formand Henning Bay eller næstformand Peter Froskov og få en snak.
Kontaktdata:
Formand Henning Bay 2763 2067 eller næstformand Peter Froskov 2294 2452.