Den samlede stilling i DFfRs jubilæumskonkurrence er nu opdateret efter Holstebro Regatta, der var 3. runde i konkurrencen.
Og der er kommet forskydninger i top3. Skovshoved Roklub har roet sig ind på en 3. plads.
Top 3:
1. Bagsværd Roklub
2. DSR
3. Skovshoved Roklub
Vil du se hvor din klubber ligger i den samlede stilling - så klik her.
Vind både, ergometre og meget mere.
Alle klubber kan deltage i jubilæumskonkurrencen som løber over hele ro året 2012.
Klubber, der tilmelder sig følgende stævner, deltager automatisk i jubilæumskonkurrencen.
- DM i ergometer roning, Gladsaxe Sports Center
- Vi ror Danmark Rundt, hele Danmark
- Årgangsmesterskaberne, Holstebro regatta
- Skole og talentkaproning, Bagsværd sø
- Langdistance DM, Randers Roklub
- DM (kortbane), Bagsværd Sø
Jo flere stævner klubben tilmelder sig – og med så mange roere som muligt – jo større er vinderchancerne. En klub optjener 50 point per arrangement bare ved at tilmelde sig. Herefter får klubben 1 point for hvert medlem, der deltager til stævnet.
1 point er lig med et lod i den samlede pulje, hvor der trækkes lod om alle præmierne.
”…Vi vil gerne have så mange klubber til at deltage som muligt” fortæller Michael Kassow, jubilæumsudvalget, der er tovholder på konkurrencen. ”Derfor bliver klubber belønnet for at deltage – ikke for at vinde de enkelte stævner”.
Det der markedsføringsudvalget og jubilæumsudvalget, der gennem organiseret fundraising hos diverse fonde, har skaffet midlerne til konkurrencen.
Lodtrækningen om hovedpræmierne vil finde sted på hovedgeneralforsamlingen i 2013.