Rekorddeltagelse i medal race i Randers

af  Leif Thygesen, MTU
Langdistancefinale

Og så kommer de pludselig - lige på falderebet! Mange af de hold, der har været savnet henover sæsonen er med i Randers og 38 hold er til start på Gudenåen, når Langdistanceturneringen kulminerer og medaljerne i klassementet skal fordeles.

38 hold er årsbedste for 2012 og redder lidt af ”langdistance-æren”, men det er dog fortsat mindre end i 2011, hvor der ved alle fem regattaer var deltagelse af mere end 40 hold. Ser man på hvordan tilmeldingerne fordeler sig, er det i de to mix løb på 10 og 25 km, at væksten sker. Derimod er de to DM-klasser meget ringe besøgt. Hos kvinderne kun to hold og hos mændene kun tre hold til start. Et friskt pigehold, der flytter klasse eller efteranmelder i kvindernes klasse kan altså score en bronzemedalje bare ved at stille op. Fortsætter udviklingen, vil det i yderste konsekvens betyde, at vi kan nedlægge de to DM klasser og måske masterklassen og så kan alle starte i mixklasserne.

Randers har to gange bevist, at de bare kan det der med at arrangere en langdistancekaproning, og der er lagt op til rendyrket langdistancefestival, når Gudenåen og Randers Fjord lægger vand til finalen i Langdistanceturneringen. Signaturen tør godt holde ”en hund” på, at Randers Roklub vil score et vaskeægte hattrick i form af endnu en formidabel langdistancekaproning.

Læs hele optaktsartiklen her (pdf)

 

Sponsorer for langdistanceturnerigen 2011

17-08-2012
 
 

april 

Dansk Forening for Rosport, Skovalleén 38A, 2880 Bagsværd - Telefon: 4444 0633 Mail:dffr@roning.dk