Det går hurtigt hernede, man kan allerede mærke at det er ved at være på slutningen af VM. Blandingen af roere der allerede er færdige med dem som er meget koncentrerede fordi de nu venter på det sidste og afgørende løb med B-finaler og i eftermiddag A-finaler. Vejret er vekslende skydække med vind mellem 4-6 m/s, lidt mere end i går, og igen lige på banen så vi vil ikke blive vidner til hurtige tider heller i dag.
I dag er de sidste 4 hold i gang, med 3 B-Finaler og den sidste A-Finale, hvor Rikke skal op i mod verdens bedste kvindelige scullerroere under 23.Da løbene går i gang her til formiddag, er vinden ikke mere lige på, men kommer indefra tilskuerpladserne, hvilket giver vanskelige forhold for bådene, men meget sidevind på forskellige steder ned af banen.
BM2x, dobbeltsculler mænd, B-Finale, 9:58
Mark og Tøger skal her forsøge at sætte et afgørende punktum for deres flotte optræden her i Trakai. De skal ro mod Tjekkiet, Korea, Storbritannien, Rusland og Belgien.
Mark og Tøger er ikke de hurtigste starter, men de formår at komme godt med ned af banen. Faktisk går de fra at ligge nummer 5 ved 500m til at ligge på en anden plads da der mangler 500m, hvilket er superflot. Det får så Storbritannien til at vågne op, og der begynder en indædt kamp mellem de tre første både om placeringerne hele vejen til målstregen – desværre med det udfald at Danmark må tage sig af tredjepladsen. Men endnu en gang en fantastisk flot præstation af Tøger og Mark der virkelig har vis at de kan præstere når det gælder. De bliver nummer 9 ud af sammenlagt 18 både ve dette U23 VM.
1) 6:56,73 Storbritannien
2) 6:58,39 Belgien
3) 7:00,16 Danmark (Tøger Rasmussen og Mark Hartsteen)
4) 7:06,73 Rusland
5) 7:08,19 Korea
6) 7:08,50 Tjekkiet
BLM2x, letvægtsdobbeltsculler mænd, B-Finale, 10:12
Emil og Dan har også lovet sig selv at der skal kæmpes til det sidste i dagens B-Finale, som bliver mod Belgien, Storbritannien, Ungarn, Canada og Italien
Emil og Dan havde desværre ikke den bedste start. Det første starttag missede totalt på grund af den kraftige vind, og gjorde at de måtte se de andre både trække fra. Efter 500m har de dog hentet lidt, men det lykkes dem ikke at få det til at fungere i sidevinden på den yderbane, hvor de ligger. De kæmper, og holder nogenlunde fast i afstanden til feltet ned over banen, men ligger efter 1000m på 6. pladsen og de lykkes dem ikke at komme op og kæmpe med de andre både, som ligge samlet lidt længere oppe og dermed har hinanden til at presse sig hele vejen til mål. Det betyder at Danmark slutter løbet med en 6. plads. Det er tydeligt at båden nok mangler lidt ekstra kræfter her i side/modvinden og det nok er fysikken der skal arbejdes med fremover. Men et godt U23 VM for de to roere, hvor de har haft nogle gode løb tidligere. De slutter sammenlagt som nummer 12 ud af 21 både.
1) 6:53,35 Ungarn
2) 6:54,23 Storbritannien
3) 6:56,85 Canada
4) 6:57,22 Italien
5) 6:58,11 Belgien
6) 7:03,10 Danmark (Emil Espensen og Dan Rasmussen)
BLM4-, letvægtsfirer uden styrmand mænd, B-Finale, 10:19
På den sidste B-finale kommer der forhåbentlig til at stå Frederic, Andreas, Alexander og Mike når de giver sig i kast med Canada, USA, Ungarn, New Zealand og Japan.
Her skulle drengene forsøge at finde sammen igen efter et ikke alt for godt løb i går og det lykkedes. De kommer ikke så hurtig ud af starten, men sammenroningen fungerer væsentlig bedre og roeren har fornemmelsen af at de flytter båden sammen. De forsøger hele tiden at holde kontakt til Ungarn, og da der mangler 500m ligger de to både side om side, men så viser den bedre fysik i den ungarske båd sig, og Danmark må lade sig glide ned på 5. pladsen. Der er tydeligt at det er drengenes samlede fysik/styrke i både der gør udslaget, for rent teknisk er det helt på højde eller bedre end modstanderne - men det kan der heldigvis gøres noget ved, så det er hjem til vintertræningen og så er de klar til at uddele klaphatte næste år! Samlet bliver det til en placering som 11 ud af 14 både.
1) 6:19,60 USA
2) 6:22,94 New Zealand
3) 6:25,39 Canada
4) 6:25,67 Ungarn
5) 6:30,41 Danmark (Frederis Maigaard, Andreas Rasmussen, Alexander Sørensen og Mike Christensen)
6) 6:48,98 Japan
BW1x, singlesculler kvinder, A-Finale, 14:35
Rikke skal som rosinen ud og give den gas i Danmarks sidste A-Finale ved dette VM. Hun får her mulighed for at uddele klaphatte til Norge, Tyskland, Canada, Storbritannien og Letland :-)
Og der blev udelt ikke klaphatte, men opvisning i hvordan man ror sin chance og hvordan det kan ende – Rikke tog chancen og lagde ud for at ro det bedste hun kunne, og lå efter 500m knapt pa anden pladsen med Letland, efter Tyskland som havde taget en bådlængde og her blev Rikke ellers liggende. Hun veg ikke fra Tysklands kølvand og bed sig fast – det var hendes vand og hun ville det. I front Tyskland 1½ længde nede Rikke og så resten af feltet – for pokker det var modigt og hold da op hvor var det spændende, for da roerne kommer ind på de sidste 500m begynder Canada at røre på sig og sætter for alvor tryk på, hvilket giver Rikke mulighed for også at træde på speederen, og det hele nærmer sig Tyskland, men stillingen holder i mål og Danmark får her sin første og eneste medalje ved dette VM, nem sølv til Rikke Quist i kvindernes singlesculler – det var der ikke nogen der havde se komme efter Ratzeburg – men for pokker hvor hun bare kan det der. Hurra Rikke – du er gjort af noget helt specielt
1) 8:17,11 Tyskland
2) 8:18,96 Danmark (Rikke Quist)
3) 8:20,76 Canada
4) 8:24,15 Norge
5) 8:25,46 Letland
6) 8:25,59 Storbritannien
Tillykke til hele holdet det har været en rigtig flot præstation af alle og hvad kan man ønske sig mere end at slutte af med sidste løb og en medalje.