Se tider og konkurrenter til de danske roeres indledende heat her. De roes lørdag den 28. og søndag den 29. juli. BEMÆRK: Alle tider er angivet i lokal tid i London: Dvs: Klokken 11 er klokken 12 dansk tid.
Danske indledende heats, roning - lørdag den 28. juli
Letvægtsfirer (LM4-), herresinglesculler (M1x) og damesinglesculler (W1x)
11.00, LM4-
1) Sydafrika
2) Danmark
3) Schweiz
4) USA
5) Italien
1-3 kommer i semifinalen, resten i opsamling
Sydafrika har overrasket positivt i denne sæson, hvor de blandt andet vandt sølv ved world cuppen i Luzern. Italien har traditionelt set været stærke i denne bådklasse, og vandt sølv ved VM sidste år, men har ikke været i finalerne ved de to world cups de har deltaget i i år. Danmark vandt årets første world cup, blev nummer 4 i den næste og tog bronze i den sidste.
12.40, M1x
1) Peru
2) Danmark
3) Tyskland
4) Hong Kong
5) Litauen
6) Argentina
1-3 kommer i kvartfinalen, resten i opsamling
Tyskeren Hacker er en af favoritterne i singlesculler og bliver en stor opgave i indledende. Han vandt årets sidste world cup i München, blev nummer 4 til VM sidste år og blev nummer 7 ved OL i Beijing. Også litaueren Griskonis er en god roer, der ofte placerer sig i top-8 i de internationale løb, blandt andet blev han nummer 8 i Beijing.
13.50, W1x
1) Tjekkiet
2) Danmark
3) Tyskland
4) Tunesien
5) Thailand
6) Kazakhstan
1-4 kommer i kvartfinalen, resten i opsamling
Fie møder blandt andre den forsvarende verdensmester i tjekkiske Mirka Knapkova, der er en af de store guldfavoritter i London.
Hele lørdagens startliste - klik her.
Indledende heats, roning - søndag den 29. juli
Letvægtsdamedobbeltsculler og letvægtsherredobbeltsculler
10.40, LW2x
1) New Zealand
2) Argentina
3) Cuba
4) Danmark
5) Egypten
6) Storbritannien
1-2 kommer i semifinalen, resten i opsamling.
De new zealandske verdensrekordholdere, der vandt sølv i årets anden world cup og guld i årets sidste world cup er sammen med briterne, der vandt bronze til VM 2011, de hårdeste konkurrenter i indledende heat. Danmark blev nummer 4 i årets første world cup, nummer 6 i den anden og vandt sølv i den sidste.
11.30, LM2x
1) Danmark
2) Ungarn
3) Grækenland
4) Cuba
5) Norge
1-2 kommer i semifinalen, resten i opsamling.
Ungarn, Grækenland og Norge må betegnes som de hårdeste konkurrenter i de indledende heats. Ungarn har verdensmestrene fra 2005 med mens Grækenland vandt sølv i årets første world cup. Nordmændene leverer indimellem finalepladser.