Opskriften på 7-stjernet OL-Magi i Humlebæk Roklub
af
Trine Thonning Jørgensen
Man tager:
*En 6.klasse fuld af ivrige og lærevillige elever og deres lærer fra Humlebæk Skole.
*Tilsætter en velforberedt portion dygtige og engagerede instruktører og hjælpere fra Humlebæk Roklub.
*Blander ovenstående i to-og fireårers inriggere.
*Sender alle ingredienser trygge ud på et spejlblankt Øresund onsdag d.20.juni 2012 kl.9.00-13.00.
*Krydrer med latter, energi, høj motivation og hyggeligt samvær.
*Tænder for den varmende, danske sommersol.
*Kronen på værket tilvejebringes med en levende og detaljerig fortælle-time med 3-dobbelt OL-deltager Sarah Lauritzen.
Et viola: En fantastisk og OL-magisk dag i Humlebæk Roklub, hvor ALT bare gik op i den højere enhed alle ro-entusiaster ønsker sig.
Ungdomsafdelingen sender en varm tak til alle, både klubfolk, elever og Sarah, der deltog i OL-Magien i Humlebæk Roklub, nu glæder vi os til at modtage jer til Sommersjov 2012 i uge 31.
Vel roet!
25-06-2012