Edon regatta i Assens Roklub

af  Kristine B. Madsen. Foto: Anders T. Andreasen
Gennnemfører man når det blæser 14 m/s?

Aflyser man sin miniregatta når elementerne raser på den mest våde og kolde måde? Nej, man flytter da bare arrangementet på land!
Assens Roklub, skulle i mandags afholde den anden miniregatta i DFfR´s ungdomsprojekt omkring Edonbåde, men vejrmæssigt lignede det en aflysning. Heldigvis var man i Assens Roklub hurtig til at finde på et sjovt og godt alternativ til det oprindelige opgaveløb, der skulle have været afviklet på vand. Selvom det var på land, var det stadig med Edonbådene og roningen som omdrejningspunkt, men tilpasset ”landforholdene”.
Og hvor var det godt, at der alligevel var et arrangement. Der var god underholdningsværdi undervejs og samtidig blev der kæmpet til sidste post.  Deltagerne hyggede sig og det samme gjorde ledere og de mange hjælpere, som klubben havde fået lokket i roklubben på denne mildest talt våde og stormfulde aften.
Aftenen blev sluttet af med fælles spisning og medaljeoverrækkelse.
Søndag d. 30. september vil den sidste miniregatta i Edonprojektet blive afhold i Odense Roklub kl. 10. Alle er velkomne til at komme forbi og prøve bådene. Vi håber på en flot finale i dette projekt, der er støttet af Bisca og Danmarks IdrætsForbund.

       

Post 1:
Alle kan vel stå på hovedet i en Edonbåd
– eller kan de?

    Post 1: 
    Fordelen ved at være på land i dag var, 
    at man kunne få hjælp fra holdet til at komme på højkant. 
    Den var nok ikke gået på vand! 
 



Post 2: Hver deltager skulle få mønten i de tre urtepotter. Udgangspositionen var den sorte pude og hen til hver urtepotte med den sorte pude som mellemstation. Hver deltager fik 30 sekunder til at score point i – både styrbord og bagbord.

 
Post 2: Der ser nemt ud, men mønten var som et pendul og dermed svært at få i urtepotten


Post 3: Bemærk flag og stander, der var en grund til at vi blev på land! Her var vi på legepladsen, hvor en Edonbåd skulle flyttes af holdet, vel at mærke med bind for øjnene. Holdlederen skulle dirigere hold og båd fra den ene ende af pladsen til den anden. Her fik vi øvet kunsten af samarbejde og tro på hinanden.


Post 4: Sådan kan man også øve teknik: En båd på bukke, to paptallerkener og en vandflaske med krog. Det er nemt at flytte vandflasken fra indsats til afvikling, men væltet flaske = ingen point. Og det stiller krav til teknikken af holde flasken oprejst. 


Post 5. Så var der stafetten i roergometer. I 2500m fordelt på 500m til hver roer. Der blev knoklet i alle maskinerne for at holdet kunne få en god tid!


Post 6. Manner , hvor de frøs. Vandet var 14 grader, og det var frivilligt om man ville i Lillebælt, men der var mange point at hente til holdet. Svømmeturene havde betydning for holdenes indbyrdes placering til sidst – det endelige resultat var ikke givet på forhånd.

 

27-09-2012
 
 

april 

Dansk Forening for Rosport, Skovalleén 38A, 2880 Bagsværd - Telefon: 4444 0633 Mail:dffr@roning.dk