RONING VED OL I LONDON

Konkurrencedatoer: 28. juli til 4. august 2012
Konkurrencested: Eton Dorney
Medaljegivende konkurrencer: 14
Atleter i alt: 550 (353 mænd, 197 kvinder)

De olympiske konkurrencer bliver roet over 2.000 meter fordelt på seks snorlige baner markeret med bøjer. I konkurrencen anvendes et dobbelt elimineringssystem, hvilket betyder, at hvert deltagende hold får minimum to muligheder for at kvalificere sig til finalerne. Dobbelt elimineringssystemet gør det muligt for de bedste blandt de konkurrerende både at avancere, selvom topholdene mødes i samme heat.

Hvert løb har maksimalt seks både til start. Konkurrencen begynder med indledende løb (preliminary heats). Afhængigt af antallet af tilmeldte både vil et foruddefineret antal både fra hvert heat avancere til enten semifinalen eller gå direkte i finalen. De resterende både går til opsamlingsløb (repechages), hvorfra de har en ekstra chance. Herfra har et foruddefineret antal både mulighed for at avancere til enten semifinaler eller finaler.

De første tre hold i hver semifinale når frem til A-finalen, og de sidste tre (nummer fire-seks) fra hver semifinale konkurrerer i B-finale om syvende- til tolvtepladserne. Guld- sølv- og bronzemedaljer vindes af de tre hold, der først krydser målstregen i A-finalen.


 
fb
 

april 

Dansk Forening for Rosport, Skovalleén 38A, 2880 Bagsværd - Telefon: 4444 0633 Mail:dffr@roning.dk