I afsnittet her finder du en underside for hvert ronetværk. Følg med på deres opslagstavler og se hvad der rør sig. Du kan også læse nyhedsbrevene for hvert ronetværk, se billeder, læse referater og finde kontaktdata på de klubber, der er med i de enkelte Ronetværk.
DFfRs generalforsamling vedtog i marts 2011 en ny regional struktur for DFfR, som betyder, at der indføres ronetværk som afløsning for den hidtidige kredsstruktur i DFfR. Den nye struktur trådte i kraft pr. 1. januar 2012.
Læs mere om rammerne for ronetværk her.
Ronetværk
Ronetværk består af mindst 5 klubber. Ronetværk kan dannes på baggrund af geografisk nærhed, sammenfaldende interesser eller andre forhold. Det er valgfrit for den enkelte klub, hvilken type ronetværk, klubben vil være tilknyttet. Ronetværk reguleres i henhold til DFfRs vedtægter §§ 7-8 i form af minimumsregler, så det alene er de overordnede principper, der vedtægtsbestemmes. Øvrige væsentlige forhold styres ved bestemmelser for ronetværk, som besluttes af DFfRs generalforsamling ved simpelt flertal.
Øvrige retningslinjer for ronetværk fastsættes af DFfRs bestyrelse.
Udgangspunktet for ronetværk er aktiviteter, og ronetværk skal primært varetage klubbernes nære interesser og have fokus på aktiviteter, videndeling og koordinering.