af
Tekst: Anna Karina Gravad. Foto: Sam Østergaard
400 unge roere fik perfekte vejrforhold til Årgangsmesterskaberne. Ro-legenden Eskild Ebbesen uddelte medaljer.
Blikvand, høj solskin og masser af unge roere i hård kamp om Årgangsmesterskaberne. Holstebro Regatta 2012 var en kæmpe succes. Sådan lyder vurderingen fra formanden Sam Østergaard, Holstebro Roklub.
”…Det sportslige fungerede til UG, og det kan vi klart takke vores regattaudvalg for. De har knoklet med opgaven. Men når vi ubetinget siger, at regattaen var en succes så skyldes det klart, at Eskild Ebbesen kom og overrakte medaljer. Timingen i forhold til OL var super, og vi høstede rigtig meget positiv medieomtale både hos TV2 Midtvest og TV2 Sporten.
Ida, Mie og resten af deres vinderhold sammen med Eskild Ebbesen
14 årige Ida Petersen fra Holstebro fik den bedste fødselsdagsgave, hun kunne tænke sig. I lørdags vandt hun to årgangsmesterskaber (red. Junior pige C 2x og 4x+), og medaljerne blev overrakt af hendes store idol Eskild Ebbesen.
”..Det var så sejt at sige hej til ham og få medaljerne af Eskild. I dag træner jeg 8 gange om ugen og drømmer om at blive lige så god som ham, og måske selv også nå OL engang” fortæller en stolt Ida Petersen.
Idas dobbeltsculler makker Mie Andersen er også stolt. For hende er medaljen et klart bevis på noget nyt. ”…Det var super fedt at vise alle, at nu er det os, der er på vej frem!”.
Holstebro Roklubs ildsjæl og træner Freddy Quist er svært tilfreds over weekenden.
”…Eskild var klart det krydderi vi har manglet tidligere. Han var så nærværende og samtlige af de unge medaljetagere følte sig som noget specielt. Han gav dem en unik oplevelse, som de kan leve højt på længe.
Dagen derpå cykler Holstebro Roklub igen derudaf og stiller sig selv spørgsmålet – hvordan griber vi de unge? ”…Vi har fået 4 unge mennesker bare her i weekenden, der kommet og gerne vil ud at ro. Og vi skal være klar til at tage imod dem” siger Sam Østergaard, formand Holstebro Roklub. ”…Årgangsmesterskaberne er de unges ro-fest. Men hvordan bliver vi ved med at invitere nye unge til festen? Det spørgsmål skal håber jeg også, at DFfR stiller sig selv”.
Se alle resultaterne her