Uddannelse

En del af kurserne, som fast ligger på kursusplanen kaldes Standardkurser.
Det drejer sig pt. om Klubtrænermodulerne A, B, C og D, om Langtursstyrmandskurserne, Ungdomslederkurset og Materialekursus I og II.

Alle kurser, uanset kursustype, er inddelt under følgende overskrifter:

Trænerkurser (kurser, der relateres til træning og relaterede emner)

Styrmandsuddannelse og Materialekurser

Ungdomskurser (kurser, der har fokus på arbejdet med unge roere)

Inspirationskurser (alt det, der ikke hører ind under de andre overskrifter)Inspirationskurserne er aktuelle kurser, der er et supplement til vore standardkurser, og emnevalget vil derfor variere fra sæson til sæson. Inspirationskurserne vil indgå som en del af kursusplanlægningen og vil derfor optræde i kursusoversigten/Aktivitetshæftet.

Klubkurser: Har klubben ønsker til kurser, som ligger udover DFfR's standardkurser, er der mulighed for at få et Klubkursus, som specifikt tager udgangspunkt i klubbens behov. Der skal betales timepris + transport (pt. 385 kr. pr. undervisningstime + 1000kr. i transport, uanset hvor i landet underviseren kommer fra). Alle øvrige udgifter står klubben for, dvs. forplejning, undervisningsmateriale og AV-udstyr mm. Klubben bestemmer selv, hvor mange deltagere, der minimum og maximum skal være på kurset, og man må naturligvis gerne invitere naboklubberne eller andre til at deltage og derved dele udgifterne. Vi anbefaler dog at deltagerantallet tilpasses emnet. Udbyttet falder meget ofte, hvis der er over 18-20 deltagere. Kontakt sekretariatet for at høre nærmere.

Emnekurser: Har du/I en god idé til et kursus, men er I ikke nok til at lave et klubkursus, så kontakt sekretariatet. Så vil vi prøve at strikke et kursus sammen, finde undervisere, og samtidig udbyde det via DFfR's hjemmeside. Kurset vil blive gennemført, hvis der er minimum 12 deltagere, og klubben har automatisk det antal pladser, den har brug for til sine kursister, inden der fyldes op med deltagere fra andre klubber. Prisen afhænger af kursets karakter og vil blive udmeldt, når kurset udbydes via hjemmesiden.

Ved afbestilling af klub- og emnekurser, senere end 14 dage før planlagt afholdelse, opkræves et gebyr på 1000 kr.

Er der spørgsmål vedrørende kurser, kontakt Kristine Bjerager Madsen på DFfR's sekretariat på tlf: 4444 0633.

 

 

Kursusoversigt


Kursusoversigt
på Infosport
Status for hvert enkelt kursus kan ses via oversigten

Prisliste

Tilmelding

 

Dansk Forening for Rosport, Skovalléen 38A, 2880 Bagsværd, tel. 4444 0633, dffr@roning.dk